Hvad sker der, når vi gør ”psykologisk tryghed” til øverste kontekst for ledelse?

Hvad sker der, når vi gør en følelse som ”psykologisk tryghed” til øverste kontekst for ledelse?

Hmm ja… Hvad sker der egentlig? 🤔

Forestil dig, at en medarbejder kommer til dig og fortæller, at vedkommende føler sig utryg. Hvad gør du? Måske du med det samme begynder at tænke i løsninger og endda respondere med svaret: “Jamen det skal du da ikke føle”.
Problemet ved denne taktik er desværre, at du som leder alene ikke kan tage ansvar for medarbejderens følelse. Du kan heller ikke love en frygtløs organisation, hvor følelsen af utryghed aldrig vil være til stede. For hvad gør du så, når en fyringsrunde står for døren? Når forandring er en nødvendighed? Eller når der sker udskiftning i teamet?

Utrygheden (og måske frygten) er umulig at undgå i et arbejdsliv, hvor der er magt på spil – så vi må acceptere, at den er et livsvilkår og i stedet lære at håndtere den… Blandt andet ved at værne om små tryghedsøer i hverdagen, såsom personalemøder, supervision, frokostpausen m.m.

Det var i hvert fald en af de centrale pointer, som Louise og Marlene præsenterede i onsdags, da vi åbnede dørene til vores første arrangement i Bøvleklubben: ”Psykologisk tryghed – Er det bøvlet værd?”.

I takt med, at vi stillede os kritiske overfor begrebet, kom der flere og flere nuancer frem – og dermed fik det bøvlede i arbejdet med psykologisk tryghed også et sprog.

Tusind tak til de ledere, som deltog i debatten. Vi gør det hele igen den 2. november, når et nyt tema skal diskuteres i Bøvleklubben 😊

Stay tuned!

#psykologisktryghed#ledelse