Når ledergruppen får supervision sammen

En stor del af vores arbejde går med at supervisere ledere, da ledernes trivsel og arbejdsmiljø er under pres. Ledelsesopgaverne er steget i kompleksitet og tempo, hvilket udfordrer rammerne og vilkårene for arbejdet. Det kalder på kvalificeret refleksion og sparring at håndtere, hvorfor vi oplever en øget efterspørgsel på ledersupervision. Så langt, så godt.

Noget af det, vi har særlig erfaring med i det individuelle supervisionsrum, er, at lederen oplever at stå meget alene med sine udfordringer. Det udfordrer den enkeltes trivsel og kan i værste tilfælde føre til ensomhed og stress.

Omvendt oplever vi også, at fælles supervision for en ledergruppe afhjælper oplevelsen af at stå alene med det, der bøvler. For her får lederne i fællesskab et særligt rum, hvor de:
👉 Kan dele deres bekymringer og dilemmaer med hinanden
👉 Får mulighed for at reflektere over individuelle og fælles udfordringer
👉 Bliver opmærksomme på, at kollegaer oftest bøvler med lignende udfordringer

En central effekt af, at ledergruppen får supervision sammen, er altså oplevelsen af, at man ikke bærer på tyngden alene, men i fællesskab. Det giver større psykologisk tryghed og sikkerhed i ledelsesgerningen. Effekter, som i højere grad bidrager til et mere bæredygtigt arbejdsliv.

Har du og din ledergruppe brug for hjælp til konflikter, samarbejde, strategi, forandringer m.m.? Så kontakt os gerne for at høre mere om gruppe-supervision for ledere.

📞 50 54 14 40
📩 frederikke@ncfs.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *