Bøvleklubben: Dominerende fortællinger i organisationer
”Ledelsen ved heller ikke, hvad der foregår på gulvet”
”Vi har stor personaleudskiftning”
”Vi har så travlt”
Citaterne er alle eksempler på dominerende fortællinger i organisationer. Fortællinger, som af og til kan virke som ”floskler”, men som har en vigtig funktion.
For de hjælper os med at skabe mening med dét, vi oplever. De er identitetsskabende og hjælper os til at sige noget om, hvem vi er som team, gruppe eller afdeling på arbejdspladsen.
I går satte Louise og Frederikke fortællingerne under loop i Bøvleklubben. For hvad gør vi egentlig, når vi ønsker at skabe grobund for alternative fortællinger? Vel og mærke uden, at et nyt narrativ defineres af ledelsen, som medarbejderne ikke kan identificere sig med?
Det debatterede vi i ”klubben”.
En central pointe var at undersøge fortællingen – og hvad den kunne være et udtryk for. Med sig hjem fik lederne derfor spørgsmål, som de kunne stille sig selv eller hinanden for at skabe grobund for alternative fortællinger.
På alle fra NCFS’ vegne, må vi sige, at vi har stor respekt for ledere, der tager del i klubben. At I stiller jeres erfaringer til rådighed og resonerer med, når en med-leder står i et dilemma, som vedkomne ”burde” kunne løse selv. Det har stor betydning ????
1000 tak fordi I kom ????
Skriv et svar