Nordjysk Center for Supervision fylder 8 år
“Åhhh… nej… det var jo mig, Marlene, som skulle skrive TAK! Tak til kunder og samarbejdspartnere som nu i 8 år har fulgt os, bakket os op, brugt os, søgt rådgivning og rakt ud efter os som supervisorer, terapeuter, konfliktmediatorer og undervisere”.
Men hvorfor denne tak?
Jo, i mandags kunne vi, Nordjysk Center for Supervision, fejre 8 års fødselsdag.
8 år med nye og gentagende meningsfulde møder med mennesker, som på hver deres måde har gjort os klogere på det liv, som leves på nutidens arbejdspladser.
Det vil vi gerne takke for! Også selvom dagen er passeret og Marlene, som skulle være kommunikatør på opslaget, var optaget af noget helt andet (hun sad på en sydhavsø og kiggede ud over Atlanterhavet), og lod derfor dagen passere uden nærmere markering.
Lidt historie
Da Milo Leig Andersen og Marlene Andersen for 9 år siden søsatte Nordjysk Center for Supervision, havde de over en længere periode bemærket en sammenhæng mellem rettidig efterspørgsel efter professionel hjælp til problemer og omfanget af de effekter, som problemerne havde på ledere og medarbejdere. En nærmest proportional sammenhæng: Jo længere tid, jo større og mere komplekst et problem. De stod ofte som ”den professionelle hjælp”, der skulle være løsningen på store konflikter og især stressproblematikker, og næsten hver gang kom tanken til dem: ”gid I havde rakt tidligere ud”.
Det var i det lys de søsatte Nordjysk Center for Supervision. De ville hjælpe medarbejdere og ledere til løbende og I TIDE at række ud, så de i højere grad selv kunne tøjle problemerne i hverdagen, og i mindre grad havde brug for at trække på professionel hjælp, når problemet var løbet af sporet. Supervision er nemlig en refleksiv samtaleform, som inviterer til løbende overvejelser over de problemstillinger og udfordringer, som naturligt vil opstå, når mennesker skal arbejde sammen på en arbejdsplads. Supervision skaber ikke nødvendigvis enighed, men fælles overblik. Overblik over de mange mulige veje, der er at gå, når problemstillinger viser sig i en konkret lokal praksis. Gennem etablering af overblik skabes muligheden for at vælge, og det var netop de valg Milo og Marlene så, at ledere og medarbejdere havde mistet fornemmelsen af over tid, i deres egen søgen efter at komme problemet til livs.
Denne ambition er fortsat den vi lever og praktiserer efter ved Nordjysk Center for Supervision. Milo og Marlene er vokset til også at indbefatte Louise Becker, Frederikke Egeberg Elkjær og Michelle Høyer, og tilsammen udgør vi et arbejdsfællesskab, hvor supervisionsbegrebet fortsat udvikles og reflekteres.
Så tak til alle, der løbende har invitere os ind, fulgt med og bakke op og tillykke til os for endnu et meningsfuldt år på bagen.
Ps. Og billedet, naturligvis, jo det er fra den lille komsammen Marlene og Milo holdt i anledning af opstarten af Nordjysk Center for Supervision 15. januar 2016.
Skriv et svar