Kære fødselsdag

Så er du her igen. For 9’ende gang. Og ja, det er faktisk lidt vildt og surrealistisk at tænke på. Men hvor er det godt, du er her.

For ud over at medbringe glæde, begejstring og lyst til at hejse flaget, så kommer du også med muligheden for lige at stoppe op. Muligheden for at mindes og påmindes. Muligheden for igen at tænke over “hvorfor vi er her”, glædes ved “at vi er her” og udvise taknemmelighed over “at vi er her endnu”.

Særligt sidstnævnte får et boost af, at du er her. Og vi får lyst til at sige TAK. Ja måske endda råbe det ud til verden, i håbet om at det kan høres. Råbe…

– Tak til dig, som kom da du havde brug for overblik
– Tak til dig, som kom tilbage, da du mærkede at supervision kan noget
– Tak til dig, som lod dig hjælpe, også da livet var virkelig svært
– Tak til dig, som kom i Bøvleklubben (vi elsker den)
– Tak til dig, som ringede og forhørte dig
– Tak til dig, som gav os respons på vores arbejde, også da det ikke gav mening for dig
– Tak til dig, som deltog i vores kurser
– Tak til dig, som kommenterede og fulgte med i vores opslag og arbejde
– Tak til dig, som har fulgt os gennem årene

De kærligste hilsener

Louise, Frederikke, Michelle, Milo & Marlene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *