I et job, hvor der ikke er andre psykologer, har jeg brug for en at spejle mig i

Sådan fortæller Anne Steensgaard Bach, som er psykolog og faglig koordinator hos Skyggebørn. I det daglige hjælper hun børn og unge, som har mistet, gennem sorg-grupper, individuelle forløb og familie-samtaler. Netop derfor har hun også brug for supervision – for historier gør indtryk.

Når man har med mennesker at gøre, så burde det være en menneskeret at have nogen at tale med om, hvordan man griber forløbene an, hvordan de taler ind i ens personlige liv, og hvordan man kan blive ved med at udvikle sig, fortæller Anne.

At det i foråret endte med at blive Milo, som skulle være Annes supervisor, opstod på en lidt tilfældig anbefaling. I dag er der dog ikke meget tilfældighed over samarbejdet fra Annes side.

Milo er god til at gå med mig i det tempo, jeg nu engang er klar til. Han lader mig finde ud af, hvad der er vigtigt i mit professionelle virke og personlige liv – og så finder han ro i det komplekse. Det betyder meget for mig. Jeg er nemlig allergisk overfor gode råd.

Kan du spejle dig i Annes perspektiver? Så er supervision hos Milo måske noget for dig.

Læs mere om Supervision for psykologer på vej mod autorisation her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *