Bøvleklubben: Alt det bøvl med frivillighed & frivilligledelse

De frivillige kræfter er gennem de senere år rykket tættere og tættere på det lønnede arbejde. Frivillighed er ikke længere blot en god idé, men en del af en større strategisk indsats.

På nogle arbejdspladser er opgaven at bygge bro til frivillige organisationer. På andre inviteres frivillige organisationer indenfor – eller man vælger direkte at “ansætte” egne frivillige som en integreret del af det daglige arbejde og de ydelser, der leveres til borgere og brugere.

Denne dag inviterer vi Rasmus Pugholm fra Headspace Aalborg og Knut Arild Gulbrandsen fra Den Sociale Skadestue indenfor. I samtale med Marlene deler de både opløftende og værdifulde erfaringer – og de udfordringer, der kan opstå, når organisationer inviterer frivillige kræfter tættere på kerneopgaven.

Tid: Torsdag d. 26. marts kl. 15-17.00
Sted: MØDESTEDET, Gugvej 158, 9210 Aalborg SØ
Værter: Marlene Andersen & gæster

Målgruppe: For ledere og andre interesserede                          

Det er GRATIS at deltage, men kræver tilmelding. Arrangementet er inkl. kaffe og lidt sødt til ganen.


Hvad er Bøvleklubben?

I Bøvleklubben vender vi de problemstiller, som bøvler i vores arbejdsliv. Gennem fælles sparring og refleksion debatterer vi dét, der optager os fagligt, gennem en struktureret samtale. Vi stiller spørgsmål og bringer eftertænksomhed og refleksion i højsædet sammen med dig. “Bøvleklubben” er en fiktiv åben klub, som alle er velkomne til at være en del af.

Tilmelding

Skriv til os på frederikke@ncfs.dk for at tilmelde dig. Det er gratis at deltage.

Parkering

Kommer du i bil, kan du parkere på vores adresse, Gugvej 158, 9210 Aalborg SØ. Der er dog begrænsede antal pladser, så vi henviser til de små sidegader i nærheden.

Afbud

Skulle du mod forventning blive forhindret i at deltage? Så kontakt os på ovenstående mail, så din plads kan gives til en anden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *