NCFS på værdiseminar i Nordsjælland

Hvorfor har vi været på værdiseminar? Tjaa, det kan være svært at beskrive. Det korte svar kunne være, at vi har været afsted for at blive mere ”synkroniserede” i vores lille virksomhed. Synkroniserede på sådan en måde, hvor vi kunne tænke ind i en mere langsigtet plan for NCFS samt have en fælles retning for øje.

Det længere svar kræver en samtale over en kop kaffe. For det er svært at være skarp og tydelig omkring noget, som fortsat er ved at bundfælde sig 😊

Nå.. men hvad lavede I så?

Vi startede selvfølgelig med at blive inspireret og fagligt forankret i det narrative hos DISPUK i Snekkersten, som havde inviteret til seminaret: ”Kulturen til behandling”. En dag, hvor vi af oplægsholder Travis Heat særligt blev mindet om, hvordan det er okay at turde være lidt anderledes. At turde ”take a stand” (citat: Louise) ”og gøre lidt noget andet i mødet med andre mennesker” (citat: Frederikke).

Herfra fløj to dage afsted. Vi besøgte Kronborg, spiste på streetfood i Helsingør og talte ind i, hvad supervision dækker over for os. Her nåede vi frem til, at vi arbejder med et bredt supervisions-begreb og definerer supervision:
”… som en overbliksskabende praksis, der grænser (helt) op til discipliner som terapi, coaching, konfliktmediering og procesfacilitering”. Intet mindre 😀

Forklaring følger naturligvis, og vi glæder os derfor til at uddybe i møder med jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *