Hvordan skaber vi mulighed for resonans? Milos ord om Bøvleklubben

Endnu engang et arrangement i Bøvleklubben. Overskriften var Resonans og Fremmedgørelse.

Anders lærte os, at resonans kan opstå, når verden (andre mennesker, ting, natur, religion mv.) taler til os. Når der opstår svingninger i forholdet mellem os og verden, som gør, at vi berøres og bevæges.

Resonans er ukontrollerbart og kan ikke aktiveres eller bestilles. Vi må derfor skabe de bedste betingelser for, at det kan opstå.

I Bøvleklubben delte deltagerne mange gode bud på hvordan:
💭 sæt samtalen på pause
💭 undgå at styre for meget
💭 begræns kompleksiteten osv.

Særligt tog jeg pointen med mig om at spørge mere personnært ind til den anden. Fx med spørgsmålene:

➤ Det lyder til, at du har fortalt det her mange gange før.
Taler vi egentlig om noget vigtigt lige nu?

➤ Hvordan genkender du temaet fra dit eget liv?

➤ Lige nu taler vi om de pårørende, som I arbejder med – men er der egentlig nogen hér, der selv er pårørende?

Hvor er det dejligt at blive endnu mere bekræftet i, at resonans kan styrke vores professionelle praksis – som Bøvleklubben har vist fine små eksempler på.

TAK til deltagerne for at udfolde temaet sammen og gøre os alle klogere 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *