Bøvleklubben: Alt det bøvl med kultur

(Del 1 i to-trins-raketten: Kultur & Forandringer)

Mange ledere er optagede af kultur. De ønsker en kultur, hvor medarbejdere tager mere ansvar og ikke nødvendigvis efterspørger svar fra lederen med det samme, men i stedet holder fast i refleksionen.

Men hvad er kultur egentlig?

Måske kan kultur forstås som noget, man som leder træder ind i – snarere end noget, man står udenfor og former frit. Noget, der allerede er der, når man begynder, og som man derfor både må orientere sig i og forholde sig til.

Kultur – og måden vi gør tingene på – er opstået af en grund. Den skaber sammenhængskraft og fungerer som limen i organisationen.

Som supervisorer kan vi være med til at påvirke kultur gennem supervision. Og på artefakt-niveau kan organisationer forsøge at understøtte værdier gennem fx plakater på væggene – de plakater, som vi ikke altid får kigget så grundigt på i hverdagen.

Dette arrangement i Bøvleklubben er det første i en to-trins-raket: først kultur, siden forandringer. De to hænger nemlig ofte tæt sammen, men kræver hver deres opmærksomhed.

Til denne Bøvleklub undersøger vi blandt andet:

  • Hvornår kan vi overhovedet tale om kultur – og hvornår bliver det en samlebetegnelse for alt det, vi ikke kan forklare?
  • Kan “kultur” blive en måde at undgå at handle som leder?
  • Hvad er egentlig kulturarbejde – og hvad er almindelig ledelse?

Tid: Torsdag d. 10. september kl. 15-17.00
Sted: Gugvej 158, 9210 Aalborg SØ
Værter: Anders Fogh Jensen & Frederikke Egeberg Elkjær

Målgruppe: For ledere og lederteams                          

Det er GRATIS at deltage, men kræver tilmelding. Arrangementet er inkl. kaffe og lidt sødt til ganen.

Skriv til frederikke@ncfs.dk for tilmelding

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *