Blå mærker bærer minder…

Udtalelse fra kursist, Sara Lisborg Dehghan

Sidste fredag afsluttede jeg tre dages kursus i Narrativt traumearbejde hos Nordjysk Center for Supervision med Marlene Andersen og Frederikke Egeberg Elkjær som engagerede undervisere.

Kurset var en øjenåbner, der gav mig ny indsigt og værktøjer til at møde mennesker med endnu større nysgerrighed og respekt. Jeg blev særligt inspireret af forståelsen af traumer som blå mærker – en metafor, der gør traumer mere håndgribelige og ikke mindst alment menneskelige. Med en bred traumeforståelse bliver definitionsmagten nemlig opløst: Det, du oplever som et traume, ér et traume. Du er nemlig ekspert i eget liv.

Traumer handler ikke om, hvad der er galt med os, men om, hvad der er sket for os. De blå mærker, vi bærer med os, er erfaringer fra fortiden. Når vi interagerer i både personlige og professionelle sammenhænge, hænder det, at vi rammer hinandens blå mærker – og pludselig føles det som om, at fortiden træder ind i nutiden. Av.
Netop derfor er det så vigtigt, at vi møder hinanden med nænsomhed og nysgerrighed frem for at være fordømmende og forudindtaget. Et enkelt spørgsmål kan her gøre en stor forskel, og dets potentiale forbliver lige kraftfuldt, uanset om det bliver stillet højt eller blot tænkt: Hvad er der sket i dit liv?

Jeg tager fra kurset med en endnu stærkere metodisk forståelse af, hvordan vi kan møde hinanden med nysgerrighed, skabe trygge rum og hjælpe med at udfolde håb og muligheder – også når de blå mærker gør ondt.

Er du bevidst om egne blå mærker? Og hvordan navigerer du i mødet med andres? 💙