Workshop skub til kultur med perspektivskifte brevskrivning
“Kære professionelle. I siger om mig, at ….”.
Sådan starter flere af de breve, som jeg, Frederikke, skriver til grupper af medarbejdere, der har haft en borger eller beboer på i supervision.
Når vi som professionelle taler om udfordringer i relation til en borger, kan der være en tendens til, at vi taler ud fra afmagtens sprog. Et sprog, hvor den anden gøres til problemet. Særligt i de situationer, hvor vi ikke ”kan få borgeren til at”.
Med perspektivskifte som metode, insisterer vi på at undersøge borgerens bestræbelse. For måden, vi mennesker handler på, er aldrig tilfældig. Der ligger altid en intention bag. Intentionen vil vi som professionelle gerne få øje på – eller i hvert fald forsøge at forstå – således vi kan handle og hjælpe på foretrukken vis.
Denne workshop handler om at forfølge den intuition, som lægger først for, når vi er vidne til supervisioner, personalemøder eller større kulturprocesser, hvor andre mennesker omtales.
Det handler om at turde udfordre kulturelle, selvfølgelige fortolkninger og om at turde gøre lidt noget andet. Om at tage chancer som professionel, og om at forfølge egen resonans, fremfor at analysere. Om at passe på med at forstå for hurtigt.
Hvad kan jeg forvente?
Du kan forvente en dag, hvor du inviteres med ind i Frederikkes maskinrum for, hvordan hun skriver breve. Fra start vil du selv blive kastet ud i at skrive, og som dagen skrider frem, vil konteksten konstant skifte fra oplæg, til små øvelser.
Til sidst vil du have værktøjskassen fuld med konkrete metoder og greb, som du kan bruge, når du skriver breve og går mod kulturens stemme.
Workshoppens formål er ikke at ende et sted, hvor alle kan skrive ”perfekte” breve – men derimod at stille spørgsmålet:
Hvor kan perspektivskifte anvendes, således det giver mening i min funktion?
Målgruppe
Vi forestiller os, at du er leder, konsulent eller supervisor. Vigtigst af alt er, at du ønsker at rykke på kultur i egen eller andres organisation.
Tid & Dato
3. december kl. 12-15.30
Workshoppens underviser
Frederikke Egeberg Elkjær: Narrativ konsulent, Terapeut og Underviser
Pris
Workshoppen koster kr. 795,-
Parkering
Kommer du i bil, kan du parkere hos Mødestedet på Gugvej 158, 9210 Aalborg SØ, hvor vores virksomhed holder til, eller du kan holde langs de små sidegader i nærheden.
Forplejning
Der vil blive serveret eftermiddagskaffe og lidt sødt til ganen. Så spis gerne frokost hjemmefra.
Tilmelding
For tilmelding skriv til Frederikke på mail: frederikke@ncfs.dk.
(Workshoppen afholdes ved min. 6 tilmeldte).
Afbud
Ved afbud tidligere end 4 uger før start returneres hele workshopafgiften.
Ved afbud tidligere end 2 uger før start returneres 50% af workshopafgiften.
Ved afbud tidligere end 1 uge før start returneres 25% af workshopafgiften.
Ved afbud mindre end 1 uge før start returneres 0% af workshopafgiften.
Afmelding meldes via mail til frederikke@ncfs.dk.
Skriv et svar