Der kan altid fort√¶lles mere om hvem, vi er ūüó£

Da tilmeldingerne i foråret tjekkede ind til vores 2-dages kursus i Narrativ Samtalepraksis, var deltagerlisten fyldt med faglige profiler, der besad stillinger som coach, sorgvejleder, forstander, viseforstander, mentorer m.m.

Professionelle folk, som alle til dagligt stiller sig skulder-ved-skulder i arbejdet med mennesker, som rammes af udfordringer i livet.

Som indflyvning til kurset i torsdags, havde det v√¶ret n√¶rl√¶ggende at bede deltagerne om at pr√¶sentere dem selv ud fra en sn√¶vr og faglig elevatortale. I stedet valgte vi at g√łre noget andet. For vores erfaring fort√¶ller os, at der med elevatortalen oftest kan opst√• en form for magt-hieraki fra start.

For hvem ved mest? Hvem har mest uddannelse? Og hvem står med de mest vanskelige problemstillinger i deres arbejde?

Den dominerende elevatortale gik vi udenom ‚Äď og heldigvis med god effekt. I stedet bad vi kursisterne om at fort√¶lle noget om dem selv, som ikke handlede om deres arbejde.

En √łvelse, som til trods for at v√¶re simpel, siger meget om en central grundtanke i narrativ praksis: Nemlig, at der altid kan fort√¶lles mere om hvem, vi er.

Torsdag og fredag kom vi omkring alt fra magt, til dominerende fortællinger, genforfattende samtaler, eksternaliserende sprogbrug, bevidning og meget mere.

En stor tak skal lyde til Jesper, Helle, Christina, Mathias, Jan, Uffe, Peter, Karen Marie og Karen. Med jer p√• holdet opstod intimiteten med det samme. Fantastisk! ūüĎęūüĎę

De bedste hilsner
Frederikke og Marlene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *