
Nyhedsbrev nr. 6 – Æstetiske refleksive flader
Kender du de samtaler og processer, hvor sproget kører i flosker og selvfølgeligheder? Såsom når vi siger “Borgeren først”, “At lykkes som leder” eller “Jeg skal gøre det bedre i morgen end i dag”. Fuldstændige korrekte, pæne og polerede udsagn – men som ikke skaber bevægelse.
Det gør vi! Vi kender til fornemmelsen af at sidde i samtaler, som ikke rykker. De er oftest kendetegnet ved, at vi på forhånd ved, hvor den ender. Nysgerrigheden mangler, og vi kan hurtigt komme til at sidde og reproducere dominerende fortællinger, som modparten næsten ikke orker at fortælle én gang til.
På de tidspunkter må vi gøre noget andet, der kan vække nysgerrigheden!
Dette nyhedsbrev handler derfor om, hvordan brugen af æstetiske refleksive flader kan vække os til live og fremme et mere nuanceret sprog. Vi har valgt at fokusere på anvendelsen af billeder og musik. Fælles ér, at det starter med en sansning, før der skabes en fortælling.
Derudover har vi en masse nyheder! Så læn dig godt ind i overblikket hér:
- Nyheder
- Nyt kursus i Superviserende Ledelse: Om at holde hånden under refleksion
- Ny ekstern konsulent: Marlene Bisgaard Thomsen
- Artikler
- Frederikke Egeberg Elkjær: Jeg tror, at vi skal vende mikrofonen mere indad – og give kroppen en stemme
- Marlene Andersen: Når billeder danner afsæt for refleksion
- Overblik over kommende kurser & arrangementer
Tak fordi du følger med!
De bedste hilsner
Milo, Marlene, Frederikke & Michelle
Skriv et svar