Kursus i traumearbejde i et kropsligt og narrativt perspektiv: Om at arbejde med menneskers ubærlige livserfaringer
På dette kursus får du viden om traumer fra både et kropsligt og et narrativt perspektiv.
- Du undervises i relevant traumeteori som underbygges af konkrete eksempler fra praksis
- Du lærer om traumearbejdets forskellige faser, så du bliver i stand til at planlægge og reflektere dit eget arbejde med mennesker med traumer
- Du lærer at spotte de mange forskellige og ofte lidelsesfulde effekter, som traumer har på menneskers krop, psyke, identitet, relationer og handlemuligheder.
- Du lærer at forebygge re-traumatisering
- Du lærer at mestre konkrete metoder og principper for traumearbejdet, som du kan trække på i dit daglige arbejde.
Kurset læner sig op ad en traumebevidst tilgang til pædagogisk, socialt og psykiatrisk behandlingsarbejde. I stedet for at spørge: ”Hvad er der galt med dig?”, lærer du at arbejde ud fra spørgsmålet: ”Hvad er der sket for dig?”. Traumer er nemlig ikke en sygdom, men kan betragtes som overvældende livserfaring, der fastlåser både psyke og krop og forhindrer den enkelte i at leve sit liv på foretrukne måder.
Traumearbejde handler derfor om at hjælpe den anden med at få adgang til sit eget levede liv, erfaringer og livshistoriefortælling. Fortællinger om, hvordan livet er gået skævt, men i allerhøjeste grad også om, hvad den enkelte finder betydningsfuldt, drømmer om og måske bestræber sig på i hverdagen.
Traumer kan nemlig betragtes som større eller mindre sår på krop og psyke, som er indtrådt, fordi noget er sket. Noget, som var krænkende eller måske ligefrem bedrev vold mod det, som personen inderligt troede på. Effekten er ofte gentagende og er et liv, som mere eller mindre er styret af trangen til at beskytte sig selv mod yderligere smerte.
Mange udvikler i kølvandet på traumatiske begivenheder en særlig form for vagtsomhed overfor livet. De udvikler selvbeskyttende handlemønstre, som forhindrer dem i at leve livet på foretrukne måder. Men bag selvbeskyttelsen lever også håbet om noget andet, noget bedre og mere foretrukken. Et friere liv, hvor den uundgåelige smerte ikke styrer i så udpræget grad, men måske mere fungerer som en baggrundsviden for det, som livet også kan føre til.
Tid og dato:
10. februar kl. 9.00 – 15.30
11. februar kl. 9.00 – 15.30
2. marts kl. 9.00 – 15.30
3. marts kl. 9.00-15.30
Målgruppe
Kurset henvender sig til professionelle, som er i berøring med eller arbejder med mennesker, som lever med effekterne af traumatiske hændelser eller livsperioder. Det kan være, at du er pædagog, socialrådgiver, lærer, sygeplejerske, sundhedsplejerske eller andet.
Kursets undervisere
Frederikke Egeberg Elkjær: Narrativ konsulent, terapeut & underviser
Marlene Andersen: Narrativ konsulent, terapeut & supervisor
Parkering
Kommer du i bil, kan du parkere hos Mødestedet på Gugvej 158, 9210 Aalborg SØ, hvor vores virksomhed holder til, eller du kan holde langs de små sidegader i nærheden.
Forplejning
Under hver kursusgang vil der blive serveret morgenmad, frokost og lidt sødt til eftermiddagskaffen. Desuden vil der være kaffe, te og vand frit tilgængeligt hele dagen.
Pris
Kurset koster kr. 6.000,-
50 % studierabat
Tilmelding
For tilmelding skriv til Frederikke på mail: frederikke@ncfs.dk
Afbud
Ved afbud tidligere end 4 uger før kursusstart returneres hele kursusafgiften
Ved afbud tidligere end 2 uger før kursusstart returneres 50% af kursusafgiften
Ved afbud tidligere end 1 uge før kursusstart returneres 25% af kursusafgiften
Ved afbud mindre end 1 uge før kursusstart returneres 0% af kursusafgiften
Afmelding meldes til via mail til frederikke@ncfs.dk


Skriv et svar