Arrangementer

Hos Nordjysk Center for Supervision har vi skabt samtale- og konsulenthus Mødestedet med en tanke og intention om at skabe et sted, hvor mennesker mødes om livet, der leves. Det har altid været vigtigt for os, at stedet kunne rumme flere mennesker, så man kan mødes og inspireres om det, der fylder, skaber liv og giver mening professionelt som personligt.

Vores kurser tager sit afsæt i den narrative tilgang, og beskæftiger sig med, hvordan du som professionel kan tale med mennesker om det, der fylder eller føles problematisk. I den narrative tilgang har mere righoldige fortællinger den egenskab, at de skaber rum for alternative forståelser og konklusioner om de problemer eller udfordringer, som vedkommende står i. 

Følg med på siden, og få mere information om kommende kurser & arrangementer, der afholdes af Nordjysk Center for Supervision hos Mødestedet.

1x1-trans
27. november (kl. 15-17.00)

Kender du det med, at det kan være svært at tage magten på sig? At du bliver tildelt en magt som leder, men at det ikke er helt enkelt for dig at træde ind i den magtposition? Måske oplever du, at din måde at bedrive ledelse på kalder på noget andet. Måske mærker du, at der er andet og mere på spil – for enten dig og/eller dine medarbejdere. Ja, måske kan du genkende fornemmelsen af at være en del af et (magt)spil, som du ikke helt kan finde ud af, hvad drejer sig om. I denne Bøvleklub vil vi sammen sætte fokus på det at tage den tildelte magt på sig. Som altid vil vi dele nogle af de perspektiver, vi er optaget af i forhold til dagens tema, inden vi lægger op til fælles dialog og refleksion.

15. januar 2026 (Yoga kl. 8-9.00 + yderligere program kl. 12.30-17.00)

I mere end 10 år har vi fulgt mennesker og organisationer gennem deres arbejdsliv. Vi har stået ved siden af jer ledere, medarbejdere og fagfolk, mens verden omkring os har talt – og forandret sig. Meget er sket siden da. Vi er gået fra at være to ansatte, til nu at være et team af fem kollegaer. Vores adresse har skiftet lokation optil flere gange, og vi har fået en blød landing i Gug. Ovenstående (og meget mere) vil vi gerne fejre med dig! Torsdag den 15. januar inviteres du derfor til en dag med festlighed, faglighed, bøvl, nærvær – og endda yoga til de morgenfriske